Kortlægning af værdikæden
Værdikæden er den række af aktiviteter og processer som skaber et givent produkt.
Kortlægning går ud på, at skabe et struktureret overblik over de aktiviteter og processer som skaber produktet. Kortlægning af værdikæder går også under den engelske betegnelse "Value Stream Mapping"
(VSM).
Hvad indeholder en kortlægning?
En kortlægning indeholder alle processer og data for disse, planlægning, salg, variation i salg, spild, lagre mm. Kortlægningen gennemføres af ledelse, værkfører, produktionstekniker, vedligeholder og operatører i et samarbejde.
Kortlægningen udføres med papir og blyant. Efter kortlægningen af den nuværende sitaution (kaldet "Current State") tegner den samme gruppe den ønskede fremtidige produktion (kaldet "Future State"). Husk at holde fremtiden inden for rækkevidde!
Formål med kortlægning
Overordnet har denne proces følgende formål :
Resultater med kortlægning:
- Fælles forståelse for situation og hvorfor der er behov for forandring.
- Fokus på værdikæder og hvad der ikke skaber værdi i kæden.
- Kendskab til forudsætninger for at skabe flow og reducere lagre.
- Kendskabet til betydningen af eget og andres arbejde i et flow.
- Forkus på flow frem for den enkelte maskine eller afdeling.
Kortlægning af en afgørende Lean-disciplin
Kortlægning af værdikæden er en vigtig og afgørende disciplin ved Lean. Men man skal kende de øvrige værktøjer før man starter på kortlægningen. Kortlægning af en hel værdikæde fra råvare til færdigvare er afgørende for at skabe flow og eliminere spild.
Kortlægning af værdikæden vil give en aha-oplevelse for alle parter i processen. Ofte vil de første forbedringer/ændringer blive gennemført samme dag. Ved at inddrage vedligehold og produktions-teknikere opnår alle det samme samlede billede af de kommende ugers og måneders arbejde med ændringer.
|
|
Vejledning i kortlægning af værdikæder

Gå til download side (download er gratis!) >
Filen er i Microsoft Powerpoint.
Læs mere om filtyperne på Flexkom >
Beskrivelse af værktøjer og udtryk
Uddybende information til hjælp ved kortlægning af en værdikæde (beskrivelse af værktøjer og udtryk) >
Husk de administrative processer
I produktionsvirksomheder går mange flows på tværs af administration og produktion.
Kortlægning af produktion handler om, at man kortlægger de produktionssteps der er i flowet og de relaterede aktiviteter som planlægning mm. Fokus er på takt tider, procestider mm.
Ofte kan der være behov for, at kigge på flows på tværs af huset. Det kan være oprettelse af nye varer i system og produktion, reklamationsbehandling, rutekort, kvalitetsafvigelser mm. Her anbefales det at bruge værktøjet til kortlægning af administrative flows.
Læs om kortlægning i administration >
|